Alt skal pakkes ind

Du kender godt den der situation, hvor du står i dit køkken og har travlt. Der skal laves morgenmad til ungerne, madpakkerne skal tilberedes, og du forsøger med negle og tænder at åbne en pose kaffe. Alt skal nås i løbet af den næste time, inden hele familien spredes for dagen: Arbejde, skole, børnehave.
Det lykkedes at få kaffeposen åbnet, men halvdelen af pulveret ligger nu på køkkengulvet. Emballagen blev revet op! Du bander og hiver støvsugeren frem, får sat kaffen over og videre til næste opgave: madpakkerne. Du har ikke tid til at tænke nærmere over det. Det er først senere, når du sidder i bilen på vej til arbejde, at du får tid til at tænke over, at du burde have klippet den emballage, kaffen var i op med en saks.

Emballage

Det var netop det, der skete for mig forleden. Jeg fik først tænkt over det, da jeg sad i bilen, og kunne ’slappe af’ på vej til arbejde. Jeg var sur og tænkte på, at den gode kop kaffe, jeg havde planlagt inden ugens start, ikke blev så god. På grund af emballagen.
Den næste tanke handlede om emballage: Jeg kom nemlig til at tænke på, at alle varer jeg køber i Lidl eller Irma, er pakket ind i emballage. Det er især de varer, som er pakket ind i vakuumplastik, som er besværlige, at åbne, men også varer, som fx kaffe, der er pakket ind i det her aluminiumsfolieagtige papir, hvor limningerne er hårde, er svære at åbne. Hvorfor? I andre lande køber man sin kaffe, friskristet og friskkværnet. I små mængder, som lægges i en lille pose, som foldes og er nem at åbne, når man kommer hjem. Den limes ikke. Her i huset, når vi får åbnet kaffeposen, så kommer vi alligevel kaffen over i en kaffedåse, som står ved siden af maskinen. Helt forkert. Tror jeg. Man skal vistnok helst opbevare kaffe i køleskabet, så holder den bedre på aromaen. Det har jeg hørt et eller andet sted. Men hvor mange gør det?
Emballagen, som kaffen var i, da vi købte den, bliver sorteret ned i affaldsspanden. Under den klap, hvor der står ’papir’ eller ’aluminium’ på.

Sortering

”Vi er gode til at sortere affald. Supermarkedernes emballage bidrager til et sundere miljø!?”
Den tanke fik mig til at grine højt. Altså, hvor meget CO2 udleder produktionen af al den emballage? Er det et sundt miljø? Først gør vi skade på miljøet, og bagefter forsøger vi så at reparere den. Fordi vi har opdaget, at klimaet ændres. Her bliver varmere, og vejrfænomenerne bliver meget kraftigere. Så, nu har vi lært at sortere affaldet, vi producerer! Og ja, man siger, at Danmark er et foregangsland mht. miljøbeskyttelse og tackling af klimaforandringerne. Men er det i virkeligheden ikke bedre at sætte en stopper for det store forbrug af fx emballage. Også selv om det bliver produceret af genbrugelige og let nedbrydelige materialer?
Somme tider ville jeg ønske, at systemet med mælkemanden, der kommer forbi, blev genindført. Hader stanken af mælkekartoner i skraldespanden.