Nike Streetwear?

Jeg kan godt lide at gå i streetwear. Og jo mere afslappet desto bedre. Til hverdag kan jeg godt finde på bare at trække i Nike tøj. Du ved sådan en løs t-shirt og et par jogging bukser. Ikke andet. Der er ikke noget, der strammer. Og det ser cool ud. Så længe man bare ikke går i sandaler.

Familiefesterne

Men det hænder jo, at jeg skal til en familiefest. Og så er det, at min kone er efter mig: Pænt tøj. Og jeg gider bare ikke. Det her med at tage skjorte, slips og bukser med livrem på er bare ikke mig. Og stramme, sorte sko. Nej. Giv mig et par sneakers, en t-shirt og mine jogging bukser, så bliver jeg glad. Det andet er så stift og formelt. Man kommer jo til at spilde vand ned af skjorten, bare fordi man har den på.

Hvis det er rigtig fint

Er det en rigtig fin familiekomsammen, vi skal til, fx en rund fødselsdagsfest, så er det helt slemt. Så er det jo jakkesættet med vest, der skal frem. Det er helt galt. Og de andre i familien kan jo godt se på mig, at jeg slet ikke føler mig hjemme i et jakkesæt. Men hvad gør jeg ikke for at gøre min kone glad? Hun elsker at klæde sig pænt på: Frem med de høje hæle, de flagrende kjoler, eller dragter med blonder og flæser.

Jeg fatter ikke, hvordan hun kan holde det ud. Hun er ellers sådan en helt nede på jorden type. Hun går også selv i streetwear. Bare et par jeans, en t-shirt og det er det.

Nu her på lørdag skal vi til hendes mors 65 års fødselsdag. Det bliver forfærdeligt. Vi skal helt sikkert igennem en lang middag, hvor der både vil være taler og sange. Og jeg skal sidde der i timevis og føle mig som en klovn, fordi jeg skal have det pæne jakkesæt på.

Jakkesæt klæder mig – men…

Min svigerinde siger godt nok til mig, at jakkesæt klæder mig. Hun kan dog også se, at jeg føler mig helt forkert. Hun siger, at jeg godt kunne blive model. Også selv om jeg er 27. Men nej tak. Jeg skal ikke være model. Som professionel håndboldspiller bliver jeg fotograferet tilstrækkeligt meget. Og det er i sportstøj. Ikke i jakkesæt.

Men jeg har jo også fornemmelse for, at min svigermor sætter pris på, at man holder på formerne, når der skal være stor fest. Så for hendes – og min kones – skyld trækker jeg i jakkesættet på lørdag. Og så vil jeg bare glæde mig, til vi kommer hjem fra festen, og jeg kan stå op søndag morgen og komme tilbage i mit almindelige tøj.

Faktisk kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det må være forfærdeligt for alle dem, der er ansat i banker eller offentlige kontorer. De skal jo være meget pænt klædt på, hver eneste dag på arbejdet.

I forhold til dem er jeg meget privilegeret. Jeg kan jo faktisk nøjes med at gå i streetwear og løst tøj, hver eneste dag.