Støjende alarmer
10/05/2019Nu er det nok! Parkering er et problem her i byen. Her er flere biler end indbyggere, og meget af pladsemangel skyldes turisters køretøjer, som står permanent parkeret der, hvor lokale hele året rundt har behov for plads. Selvom det er tilladt at parkere sin bil her i længerevarende perioder, skaber det konstant frustration blandt os, der bor her.
Men problemet går langt ud over blot at tage pladserne. Bilerne, som optager parkeringspladserne, har tyverialarmer. Og de hyler for et godt ord. Bare man kommer til at røre ved en bil med sin taske, eller fordi man lige sætter hånden på den, så går alarmen i gang. Det er ret irriterende for alle, som bruger gaden dagligt.
Hvorfor går bilalarmer i gang hele tiden?
Selvom man typisk forbinder bilalarmer med tyveri, er virkeligheden langt mere nuanceret. Det er tilladt at have tyverialarm i sin bil, ligesom det er tilladt at parkere den. Men det betyder ikke, at vi lokale skal acceptere konstant støj som følge heraf.
Her er mange turister i sommermånederne – mange kommer år efter år. De bliver i tre til fire måneder og tager så tilbage til USA eller Australien. Deres bil efterlades her, hvor den venter på genbrugelse i de næste otte måneder. Og som for at gøre opmærksom på, at den stadig befinder sig her, hyler alarmen i tide og utide.
Elektroniske sensorer i ekstrem varme
I hele sommersæsonen bliver det til en kakofoni af hylende alarmer. Men hvorfor sker det egentlig så hyppigt? En stor del af problemet skyldes temperaturer. Når det bliver så varmt, at biler i direkte sollys kan nå 60-70 grader indvendigt, reagerer bilalarmsystemet på måder, som bilejeren aldrig har forventet.
Elektroniske sensorer i alarmsystemer – især tilt- og vibrationsgivere – er designet til at reagere på bevægelser. Men når temperaturen stiger ekstrem, kan disse sensorer blive overømfindtlige og fejlfortolke normale fysiske ændringer som tyveri. Plastikmaterialer ekspanderer, elektroniske komponenter skifter modstand, og dørlukkere kan sætte sig anderledes fast. Allt together sender dette falske signaler til alarmsystemet.
Jeg sad engang nede ved stranden en rigtig varm dag i august. Oppe bagved i landsbyen kunne jeg høre flere bilers tyverialarmer, som hylede. De hylede i cirka to minutter, stoppede, og genoptog så efter fem minutter igen. Hamrende irriterende. Det var ikke tyveri – det var elektronik, som ikke kunne tåle varmen.
Masser af hyleri – især under siesta og om natten
Især hvis det sker i den officielle siesta-tid – fra klokken tre til fem om eftermiddagen – bliver problemet akut. Her er det, at mennesker, som arbejder hele dagen, slapper af og forsøger at lade op til eftermiddagens eller aftenens pligter. Når en bils tyverialarm køres i hele siesta-tiden, ja så er det absolut et element, der kan lede til en form for kollektiv sindsforvirring blandt naboerne.
Værre endnu er det, når det sker om natten. Der hænder det, at sådan en alarm kan køre med få minutters mellemrum en hel nat. Ingen i hele nabolaget får sovet, alle hader den pågældende bilejers vogn – men ingen ved, hvis bil det er. Derfor bliver der ikke gjort noget ved det. Og der bliver nok heller ikke gjort noget ved det, fordi mange af os, som selv har bil, også har tyverialarm i den. Man skal feje for sin egen dør – eller ikke gøre det.
Hvem hører og hvem bryder sig?
Her ligger det egentlige paradoks: Bilalarmer er designet til at skræmme potentielle tyveryebner væk. Men forskningen viser, at det ikke virker særlig effektivt. Ingen kommer løbende for at se, hvad der sker, når en alarm går i gang – ikke selv bilejeren, som ofte sidder derhjemme eller er væk. Alle mennesker, som går forbi en hyldende alarm, forbander bilejeren, men gør intet. Alarmen afskrækker ingen, blot irriterer den.
EU har faktisk vedtaget standarder for, hvor længe en bilalarm må lyde. Der skal være både minimum- og maksimumtidsgrænserne på hvor længe den må køre – men problemet er, at disse standarder ikke er særligt stringente, og kontakten er minimal, medmindre problemet eskalerer til at blive formelt støjforurening.
Paradokset er, at det hele skaber en slags kollektiv tavshed. Ingen beder om mere larm fra naboens bil, men eftersom alle selv har alarmer, tør færre og færre tage konfrontationen. Alternativet vore at alle sammen blev enige om at deaktivere eller justere sine systemer – men det kræver samtykke fra alle, og turisterne er her kun halvdelen af året alligevel.
For os, der bor her hele året rundt, bliver sommeren til en periode med påtvunget supportfunktion for vejrbestandige elektroniske sikkerhedssystemer, som ikke virker efter deres formål – alt blot fordi verden er blevet fuld af biler og lidt for varm til at elektronikken kan håndtere det.

