Rust og støj

Jeg har en bil. Og selv om jeg ikke bryder mig om at køre den, så gør jeg det alligevel. Det er jo rart, at den kan føre mig fra A til B, uden at jeg skal bruge meget tid på at vente ved busstoppesteder eller på togstationer. Ren luksus kan man sige. Men at køre en bil er faktisk tidsspilde. Tiden er jo fuldkommen uproduktiv. Og samtidigt, så koster den tid penge: til benzin eller diesel olie til eftersyn, når tiden kommer til olie, som regelmæssigt skal tjekkes. Ja, og så koster en bil jo, også penge på andre måder: Fx til forsikring, som aldrig skal aktiveres, fordi jeg kører forsigtigt uden at blive rasende i trafikken.

Ophidsende

Ja, en bil er også ophidsende. På forskellige måder: Som et statussymbol som en potensforlænger – uanset om man er kvinde eller mand! Som et våben, man har fuldkommen kontrol over.

Den er også ophidsende, fordi den blander sig i trafikken. Her kan man jo se alle de idiotier, som andre chauffører laver. Den ene overhaler indenom, den anden kører for stærkt, den tredje kører for langsomt. Og den fjerde kan ikke få taget sig sammen til at sætte i første gear, når der bliver grønt lys.

Det er da ophidsende. Jeg kan blive noget så rasende, når jeg kører i min bil. Jeg bliver rasende på alle de andre bilister, som enten ikke kan tage hensyn, eller som bare lader, som om at de ikke så, at trafiklyset var rødt.

Ikke lige mig

At køre en bil er ikke lige mig, kan du nok forstå. Jeg hader det rent ud sagt. Men på en eller anden måde har min bil sneget sig ind i mit liv, og jeg vil ikke skille mig af med den. Og det medfører andre udfordringer, som jeg synes, er totalt dumme. Fx sådan noget, som at jeg skal sørge for, at den er sikker at køre i. Sommer og vinter. Forår og efterår. Og det betyder ekstra udgifter.

Rust i spanden

Nu her forleden, så havde jeg min bil til mekaniker. Det var noget, han selv havde foreslået. Med god grund. Han havde opdaget nogle rustpletter og mente, at det ville være fornuftigt, hvis jeg sørgede for at få noget rustbeskyttelse inden efteråret virkeligt kommer.

Der var mange gode argumenter for, hvorfor jeg skulle have rustbeskyttelse. Så jeg tænkte, at jeg måtte lytte til mekanikeren. Selvom jeg ikke var helt varm på at skulle betale en masse penge for at få det lavet. Men sikkerhed kommer først.

Undervognsbehandling

Så jeg måtte afse tid og penge til at få lavet den undervognsbehandling, som han anbefalede. Og bedste sted her på Fyn: https://fynsundervognscenter.dk/

Det var ikke en særlig svær eller tidskrævende behandling af min bils undervogn. Det var bare tidsspilde for mig. At sidde der med en kop kogt kaffe og vente på, at mekanikeren fik gjort. arbejdet er ikke særligt morsomt. Værkstedet er jo et værksted. Så stolen, man bliver tilbudt, er ikke særlig behagelig at sidde i. Og larmen er intens. Ja, jeg hader biler. Jeg hader at tage mig af min bil. Alligevel vil jeg ikke af med den. Apropos larm: Det viser sig, at de også tilbyder støjdæmpning af biler.