Stress grundet ferie

Påskeferien nærmer sig, men jeg kan mærke, at de unge allerede er taget på ferie. Der er færre, som ringer op for at få en aftale om noget stresscoaching. Der har ellers været pres på her i de to foregående uger. Det er mest unge gymnasieelever, som ringer. Eller rettere sagt, så er det deres forældre, som ringer til mig. Den unge skal til studentereksamen her til juni. Så der er kun godt en måned tilbage, hvor der skal læses og læres og læres. De bliver stressede af det. De kan ikke håndtere det. Det er synd for dem.

Et genkendeligt mønster

Jeg har set det samme mønster de foregående år. Henne lidt før påske begynder 3.g’erne at få stress. Mange af dem er superintelligente, men de kan bare ikke finde ud af at håndtere deres tid. De har mange aktiviteter, og så er de samtidigt også på nettet hele tiden. Det er jo vigtigt at følge med på Instagram, TikTok eller Facebook. Det forstyrrer dem markant. De mister ligesom evnen til at kunne koncentrere sig om opgaven.

Digitale distraktioner er faktisk én af hovedårsagerne til, at deres studieproduktivitet falder. Når en ung skal læse i 30 minutter, kan de typisk ikke klare det uden at checke telefonen fem til seks gange. Hver gang de bliver afbrudt, skal hjernen tilbage til fokus—og det koster energi. Over længere studieperioder betyder det, at forståelsen falder, og læsning, som skulle tage en time, strækker sig til tre timer.

De fleste 3.g’ere har desuden mange aktiviteter samtidigt. Fritidsjobs, sport, sociale forpligtelser og familie fylder meget. Når de så skal læse til eksamen fra marts til juni, kommer det udefrakommende pres på toppen af en allerede fuld kalender. Det er en opskrift på stress, fordi tiden simpelthen ikke er der.

Når det faktisk er bekymring, ikke stress

De fleste elever, som jeg møder, kommer godt igennem denne periode. De får styr på deres egen tid og lærer at prioritere aktiviteter. De lærer også at lægge mobilen væk under studiesessioner. Det er dem, som ikke er så hårdt ramt. Faktisk har de ofte ikke stress i ordets egentlige betydning. De er bekymrede og nervøse, fordi de tror, at de ikke kan bestå eksamen. Men de kan. Ofte får de 10- eller 12-taller. Så det handler meget om, at de tager problemerne på forskud og ikke formår at skelne mellem normal eksamensangst og rigtig stress.

For disse elever er stresscoaching ikke det, de har brug for. De har i stedet brug for en konkret ramme—et system med nogle kasser, hvor de kan planlægge deres tid og sikre, at de bruger timerne fornuftigt. En simpel ugentlig tidsplan, der regner ned til eksamen, kan gøre hele verden af forskel. Det hjælper dem til at se, at der faktisk er nok tid, hvis de bruger den korrekt.

De sjældne cases med ægte stress

Der er selvfølgelig også nogle cases, hvor eleverne virkeligt har stress. Men det er sjældent, at eksamenslæsningen alene er skyld i det. Eksamenslæsningen bliver bare den dråbe, der får stressen til virkeligt at bryde igennem. Bag ved ligger ofte dybere problemer: søvnmangel (often forårsaget af sen scrolling), angst for at fejle, familieforventninger eller tidligere traumatiske eksamenerfaringer.

Når jeg møder en elev med ægte stresssymptomer—søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, fysisk uro eller nedtrykthed—handler det om at gå langt dybere end tidsplanlægning. Det kræver coachning i at håndtere følelserne, udvikle resiliens og ofte også at tale med forældre og skole om, hvordan presset kan mindskes.

Hvordan adskiller man dem?

Spørgsmålet er: hvad handler det om for denne particolare elev? Hvis de kan præstere, men er utrygge ved det, så handler det om mentaltraining og tidsstrukturering. Hvis de ikke kan præstere på grund af søvnmangel, angst eller andet, skal tilgangen være helt anderledes. Det vigtigste arbejde ligger i at skelne mellem de to—og så tilpasse hjælpen derefter.