Ferie på vestkysten

Ferie på vestkysten

17/10/2022 Slået fra Af Kristian

Danskere er som regel ret gode til at planlægge deres tid. Sommetider, vil jeg sige, næsten for gode. Det er jo efterhånden sådan, at jeg skal anmode min veninde om en ledig tid hos hende, hvis jeg gerne vil se hende til en kop kaffe. Og jeg skal gøre det i god tid. Mindst tre uger inden jeg vil drikke kaffe sammen med hende. Det er lidt overdrevet, synes jeg. Burde det ikke være sådan, at vi kunne ses til en kop kaffe – sådan – spontant? Det er dog ikke kun min veninde, der har det sådan. Også mine brødre – og min mor. Der skal simpelthen planlægges i meget god tid, når vi skal ses.

Noget med stress

Jeg har tænkt meget over, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad konsekvenserne af det er. En af konsekvenserne er, at mange går ned med stress. Det bliver simpelthen for meget med alt det der time-management. Men hvorfor? Muligvis har det noget at gøre med, at vi altid har planlagt store begivenheder i vores liv. Fx julen. Eller en ferie. Dette er jo begivenheder, der koster penge. Gaveindkøb, julegodter mv. Flybilletter og hotelophold et eller andet eksotisk sted, koster også penge. Og ja, der skal selvfølgelig budgetteres, så de store begivenheder kan blive finansieret. Og budgettering kræver planlægning. Så det er måske grunden til at vi planlægger al vores tid.

Sommerhus bør bookes i god tid

Tag nu fx bare sådan noget som, at du og din familie gerne vil på en lille ferie i et sommerhus. I leder efter sommerhuse på Vestkysten med Jacobsens Sommerhuse allerede i september og booker et af dem, så I ved, at det står parat til jer i 14 dage til næste sommer. Det er lidt lang tid at planlægge med. Ved I, hvad der vil ske i løbet af de næste ni eller ti måneder? Jo, jo, det er da godt at være på den sikre side. Men hvad skete der dengang i marts 2020? Lige pludseligt lukkede verden ned. Mange ferier og sommerhusophold måtte aflyses. Men nu – her i oktober 2022, kan jeg se, at det allerede nu er meget svært at leje et sommerhus på Vestkysten til sommer. Er vi ikke blevet klogere? Kan vi ikke være mere fleksible. Jeg ved godt, at sommerhuse på Vestkysten er meget populære. Jeg ved da også godt, at mange udlændinge også planlægger deres ferieophold her i landet i god tid. Men alligevel.

Kan der bygges flere?

Jeg kunne godt forestille mig, at det vil være fristende at bygge flere sommerhuse på Vestkysten fordi efterspørgslen er stor. Men vil det mon ikke også være med til at ødelægge naturen, som vi kommer til Vestkysten for at opleve? På den ene side ville jeg ønske, at jeg kunne finde et sommerhus på Vestkysten, som jeg kunne leje nu og her. På den anden side, kan jeg også forstå, hvorfor de bliver lejet ud så hurtigt.

I virkeligheden er jeg bare misundelig på dem, der har lært at planlægge deres ferie i god tid. Jeg kan nemlig ikke finde et ledigt sommerhus på Vestkysten lige nu, hvor jeg gerne vil dertil.